Matchracebåde til kapsejlads og træning
Designet og bygget til formålet – ingen kompromiser
Dansk kvalitets-design – kendt i hele verden
Resultatet blev DS MATCHRACER på 37 fod, designet af Lars Olsen og bygget af JS DENMARK. Båden bliver i stor stil brugt i matchracecentre til teambuilding og matchrace. DS37’eren bliver af matchracesejlere kloden rundt betragtet som en af verdens absolut bedste til formålet.
Skolesejlads og VM-båd
Med ultimativ menes en 28 fods moderne kølbåd, der ideelt kan anvendes til både sejlsport af senior- og juniorsejlere, elitesejlere og endda mindre øvede sejlere. 28 fod er en perfekt størrelse til kapsejlads med spiler for en 3-5 personers besætning – uanset om det er match- eller fleet race.
Denne moderne, hurtige og robuste båd vejer 2tons og kan løftes med en havnekran uden certifikat. Med en bredde på 2,5 m kan Match28-båden transporteres på en trailer efter en stor person- eller varebil.
Både i topform
For at sikre grejets standard og at flåden hele tiden fungerer optimalt, har vi i Match Racing Denmark vores eget værksted og egen bådebygger, som hver dag sikrer en fejlfri drift.
Derfor er bådene i Middelfart i særdeles god stand og holdes hele tiden med nyere sejl, så de er attraktive for kap- og elitesejlere, men også kan fungere for sejlerskolen og teambuilding events.
DS37’eren
I daglig tale kaldes den DS Matchraceren, men det formelle navn er Skandinavian Matchracer. Layoutet er fladt og den har et enormt cockpit, designet til at arbejde for holdet. Den er godmodig, men stadig meget sporty at sejle og håndtere.
Match28
Lavet efter samme principper som DS37’eren med en stærk konstruktion. Match28 er en skala mindre og har derfor bl.a. været brugt til EM, Nations Cup og VM for kvinder.